Kirsten Hauberg
Mit navn er Kirsten Hauberg.
Jeg blev færdig som ergoterapeut på Ergoterapeutskolen i København i 1987.
Mit første job var indenfor psykiatrien på Sct. Hans Hospital i Roskilde, dernæst havde jeg job i kommunal genoptræning som afdelingsleder i Roskilde Kommune. Efter flytning til Falster fik jeg job på Maribo Sygehus, hvor jeg fortrinsvis arbejdede med hjerneskadede i den akutte fase. Derefter fik jeg job i Nykøbing Kommune, hvor jeg i mange år har arbejdet med genoptræning. Her har jeg mødt mange klienter med forskellige diagnoser, men især halvsidig lammede og gigtpatienter.
En del af arbejdet er foregået i klientens eget hjem, hvor jeg udover træning også har vejledt omkring arbejdsstillinger og indretning af hjemmet. Jeg har deltaget i diverse kurser ang. behandling af hjerneskadede.
Jeg har i flere år haft lyst til at udvide mit arbejdsområde, og har derfor taget uddannelsen som fysiurgisk massageterapeut på en af de førende skoler i København indenfor området. Uddannelsen på Massageskolen er læge-superviseret.
Efter at have færdiggjort massør-uddannelsen har jeg åbnet klinik for fysiurgisk massage og ergonomisk rådgivning til private og til firmaer på min hjemadresse.

Telefon: 5482 8027 / 4043 1274 • E-mail: kahauberg@mail.dk
